Skandinavisk Jura-Kalk hedder nu KALK A/S

Hidtil har vi primært arbejdet med kulturbevaring i det byggede miljø, og er eksperter på området. Dette arbejde fortsætter, men vi er på det seneste blevet optaget af at forbinde vores mangeårige arbejde med kulturbevaring med en ny bæredygtighedstrend indenfor nybyggeri, hvor vi oplever, at der er en større og større efterspørgsel på vores kalkprodukter. De gamle byggetraditioner rummer nogle elementer, som i dag igen er blevet aktuelle i takt med den voksende fokus på vores miljø og samfund. Vi ser derfor et stort potentiale i at tænke de to verdener sammen. Som en del af denne nye strategi har vi valgt at skifte navn til KALK A/S, udvikle en ny visuel identitet og samtidig lancere en ny hjemmeside. Denne nye identitet udstråler i højere grad de aktiviteter, som foregår hos os, og med den nye hjemmeside håber vi at kunne servicere de besøgende bedre, og gøre det lettere for dem at handle hos os.

I forbindelse med vores nye identitet har vi igangsat en række forskellige projekter. Vi er ved at få en Cradle to Cradle certificering af hele vores produktsortiment, hvilket vil medføre fuld gennemsigtighed i sammensætningen af vores produkter, så folk kan se, hvad de har med at gøre. Derudover er vi ved at udvikle nye mørtler, der udnytter brugte definerede kalkmørtler fra nedtagne huse. Vi har udviklet et Cradle to Cradle Roadmap for, hvordan vi når frem til produkter, der hele vejen igennem er til gavn for mennesker og miljø. 

Med vores nye identitet sætter vi således yderligere fokus på en sund og varig bygningskultur med produkter af høj kvalitet. Produkter der bidrager til, at bygningerne bliver fleksible, åndbare og ressourceeffektive. Vi vil være med til at skabe bedre bygninger, som vi i fremtiden ønsker at bevare, og samtidig vil vi blive bedre til at restaurere eksisterende bygninger nænsomt og bæredygtigt.