Rødvig Sandkalk

Produktbeskrivelse 

Rødvig Sandkalk er en kalkmælk tilsat finkornet sand til særlige kalkningsopgaver. Den er blandet af 4 dele Rødvig Kulekalk og 1 del Kronhøj Mørtelsand nr. 00 (0,0-0,3) eller nr. 000 (0,0-0,1) og 3 dele kalkvand. Produktet er klar til brug og skal blot piskes godt igennem inden og under brug. 

Anvendelsesområde

Rødvig Sandkalk har pga. sandindholdet en tykkere konsistens end almindelig kalkmælk. Den er derfor velegnet til første strygning af nypudsede facader og af andre overflader, hvor der er behov for at skabe en bedre bund for efterfølgende strygninger. Det kan reducere antallet af lag, der er behov for at påføre. Den kan også anvendes indvendigt til opfriskning af vægge og lofter, som er afsluttet med Rødvig Finpuds. 

Emballage

Vi sælger Rødvig Sandkalk i 13 liters plastspande (ca. 18 kg) med tætsluttende låg.  

Sandkalk kan leveres indfarvet med kalkægte farver i nuancer efter eget ønske. 

Yderligere oplysninger 

KALK A/S har igennem mange år været markedsførende med produkter der anvendes til renovering af bl.a bevaringsværdige og fredede bygninger. Produkterne kan med fordel også anvendes til nybyggeri på grund af de gode materialefysiske egenskaber: 

  • Stor smidighed ved brug 
  • Stor elasticitet og vedhæftning
  • Stor trækstyrke 
  • God porøsitet, som giver gode isolerings- og fugtforhold.

Vi har stor erfaring i at vejlede i anvendelsen af vores produkter. Vi påtager os ikke noget rådgiveransvar – men kan henvise til en række dygtige teknikere, som findes landet over.