Kalkmælksbehandling

Til fremstilling af kalkmælk blandes den vellagrede vådlæskede Rødvig kulekalk sammen med kalkvand i stærk fortyndet opløsning, ca. 1 del kalkdej : 5 dele kalkvand til en kalkkoncentration på ca. 15%, hvilket ikke bør overskrides. Kalkdej omrøres grundigt med kalkvandet i en balje med eksempelvis en boremaskine påmonteret et piskeris. Kalkmælken bør tilberedes minimum 1 døgn før brug, og opbevares i plastikspande med tæt låg, for at undgå luftens adgang, der ellers vil igangsætte hærdningen på overfladen i form af en hurtig dannet hinde af kalkkrystaller CaCO3.

Omrøring af kalkmælk med farve

Farvepulvere til kalkmælk skal være kalkægte og lysægte. De skal udblødes i kalkvand ca. 1 del farvepulver til 1 del kalkvand, mindst et døgn inden brug. Man skal forhindre luftens adgang med f.eks. låg eller lignende. Den udblødte farvepasta skal sammenrøres inden den afmåles og sammenblandes med den lagrede omrørte kalkmælk. Udrørt hvidtekalk (kalkmælk) kan efter erfaring bære op til 10% farvepulver uden væsentlig afsmitning. Flere farvekorn er der ikke plads til imellem kalkkrystallerne. Derfor vil farvet kalkning aldrig blive så mørk i farverne. Det kan være en god ide, at lasere med indfarvet kalkvand med samme farvepigmentering som den ønskede indfarvede kalkmælk. Laseringen tjener også som en altid bestående bundfarve, og når bundfarven er den samme som den indfarvede kalkmælk, vil bundens farve, selv efter nedslidning af kalken, ikke stå grå og kedelig. Før den indfarvede kalkmælk blandes, skal der altid udføres prøveblandinger og prøvestrygninger. Efter endt tørretid kan det afgøres om farverne passer, eller de skal ændres. Husk altid at notere blandingsforholdet. Som tidligere nævnt må der aldrig komme mere end 10% farvepulver i kalkmælk. Det tilrådes derfor at dosere under de 10%. Erfaringen viser at ca. 7% som regel er nok. Der kan startes med 3 forskellige doseringer:

Fx:
100 cl. strygbar kalkmælk: 10 cl. farvepasta (10%)
100 cl. strygbar kalkmælk: 7 cl. farvepasta ( 7%)
100 cl. strygbar kalkmælk: 3 cl. farvepasta ( 3%)

Når man har valgt sin dosering blandes den store mængde efter samme princip. Man skal altid blande så meget, at blandingen rækker til en hel side, altså fra hjørne til hjørne hele vejen oppefra og ned.

Kalkning på nypudset bund

Mørtelbunden, på hvilken der efterfølgende ønskes en afslutning med kalkmælk (hvidtekalk med eller uden farve), bør altid være af kalkmørtler eller Skandinavisk jura-kalkmørtler, idet de krystalliserer efter hærdningen, hvorved kalken bedre binder og samtidig giver optimal adgang for alm. luft (med sit indhold af kuldioxid CO2). Det frarådes at bruge cementmørtler, da de er for tætte og glatte. Før der kalkes, skal pudsen være karbonatiseret i overfladen. Dette tager mindst 3 til 4 uger, og viser sig ved at mørtlen er tørret op og fremstår helt hvid.

Forbehandling
Facaderne renses for mørtelstænk eller lignende, uden brug af syrer.

Forvanding 
Forvanding af bund foretages med slange med strålespids indstillet til spredning. Der vandes et passende murstykke, indtil væggene spejler (må ikke sejle) og derefter bliver matte.

Forbehandling med kalkvand 
Det tilrådes, efter forvandingen, at stryge eller sprøjte en gang kalkvand på muren, før selve kalkningen skal finde sted. Kalkvand tjener som en naturlig binder, samtidig trækker den lidt ind i murens overflade. Forvanding sikrer, at der kan kalkes vådt i vådt, hvorved kalken løber bedre sammen uden stød og striber. Behandling med kalkmælk skal udføres uden ophold til naturlige steder, hvor skel ikke ses for eksempel en side af gangen. Det vil sige at der ved store facader bør være et passende stort mandskab. Man kan afbryde ved tagnedløb og gesimsfremspring. Ved kalkarbejde skal der røres konstant i spanden med kalkmælk, både ved hvidtekalkning og ved indfarvet kalkning, ellers vil det sidste i spanden blive for kraftigt. Ved ophold eller efter endt brug, skal spanden lukkes med tætsiddende låg. Kalkning foretages de antal gange som ønskes, normalt ca. 3 gange, og hver kalkning skal optørre fra gang til gang, normalt med 1-3 dages mellemrum. Når fuld dækning er opnået, afsluttes til sidst med mindst 1 gang strygning eller sprøjtning med klart kalkvand. På særligt udsatte bygninger, eller på en vanskelig bund af f.eks. kalkcementmørtler, opnås større vedhæftning af kalkede overflader, hvis man forbehandler med sandkalk. Behandling med kalkmælk må aldrig udføres i sol eller ved udsigt til nattefrost. Aldrig under +5°. Behandlingen med hvidtekalk og indfarvet hvidtekalk (kalkmælk), foretages med en god tæt kalkkost, f.eks. en let slidt hårkost. Hold bunden fugtig og rør konstant i spanden for at få en ensartet kalkning hele vejen igennem. Det anbefales at starte med rundstrøg, og medens kalken er våd afsluttes med lange vandrette strøg. Efterfølgende kalkning må ikke ske før den foregående behandling er optørret, normalt ca. 1-3 dage. De efterfølgende kalkninger stryges kun vandret.

Tidspunkt for udførelse
Bedste tidspunkt for kalkning er fugtige forårs- eller efterårsmåneder, hvor den relative luftfugtighed ligger på 65 til 75%.

Holdbarhed
Med nævnte fremgangsmåde har det vist sig, at kalkningen vil kunne holde fra 5-10 år, alt afhængig af bygningens beliggenhed.

Kalkning på gammel bund

1. Væggene afbørstes grundigt for alt løstsiddende støv og partikler og afrenses for løstsiddende kalkhinder. Det kan gøres med en almindlig fejekost og et skrabejern.

2. Eventuelle reparationer udføres med en mørtel så lig den eksisterende bund som muligt. Reparationen udføres i så god tid, at den kan nå at hærde inden selve kalkningen finder sted.

3. Forvanding af bunden kan udføres med kalkkosten, men bliver mere ensartet og dækker større flader, hvis man finvander med slange med en strålespids, der kan indstilles til spredning. Der vandes et stykke ad gangen indtil væggen skinner og derefter bliver mat. Forvandingen sikrer, at der kan kalkes vådt i vådt, hvorved kalken løber sammen til en jævn hinde uden stød og striber.

4. Hvis bunden er nyt murværk og ny puds eller berapning, grundes med kalkvand - og her med kalkkosten.(Gammelt murværk, gammel puds og afrenset kalkning, som er tættere i overfladen, bør ikke grundes med kalkvand).

5. Herefter kalkes med den velrørte hvidtekalk - med kalkmælken. Der stryges vandret og lodret, men mange foretrækker en rundstrygning og forsletning for at få et resultat med mindst mulige striber.

6. Andengangs strygning må ikke foretages før første strygning har sat sig. Men med den stærkt fortyndede blanding som her beskrevet, vil det allerede være sket efter en dags forløb. Kan man, vil det dog være at foretrække at vente et par dage.

7. Når dækning er opnået ved en, to eller tre strygninger, overkalkes fladen til sidst med een gang kalkvand. Denne afsluttende strygning med kalkvand, er med til at stabilisere overfladen, hvilket har særlig betydning ved farvet kalkning.

 

Kilde: Byhuset