Behandling med mørtel

Kilde: Tegl 18, udgivet af Muro

Der skelnes mellem tyndpuds og grovpuds.

Ved tyndpudsning påføres ét lag mørtel. Ved vandskuring, sækkeskuring og filtsning fjernes størstedelen af det ved behandlingen påførte mørtellag, således at en del af de underliggende mursten træder frem. Ved berapning og svumning udjævnes mørtellaget blot.

Forskellen på de overfladebehandlinger, der hører til kategorien tyndpuds: vandskuring, sækkeskuring, filtsning og berapning ligger i, at der bruges forskellige redskaber til at bearbejde den påførte mørtel. Redskaberne efterlader forskellige overflader.

Det færdige lags tykkelse er blandt andet afhængigt af størrelsen af de korn, der er i mørtlen. Den bedste årstid for overfladebehandling er foråret, hvor luftfugtigheden er forholdsvis høj. Da er risikoen for udfældning af salte mindst og betingelserne for hærdning bedst. Der bør ikke pudses i kraftigt solskin og i regnvejr. Om vinteren bør pudsearbejde kun finde sted under afdækning, der ikke må fjernes før mørtlen har afbundet.  

Underlag

Det er vigtigt at udvendigt murværk, der skal tyndpudses, udføres som blankt murværk, hvor fugen er plan med stenene (skrabefuge). Murværket skal udføres i henhold til Norm for Murværkskonstruktioner, DS 414. Spring i tykkelsen af det mørtellag der påføres, kan være årsag til, at der dannes revner og pudsen falder af. Sten til murværk der overfladebehandles, bør have et så lille saltindhold som muligt. Tyndpuds skal udføres på blødstrøgne sten eller maskinsten med den ru bagside udad. Klinkbrændte eller andre meget svagt sugende sten, bør ikke overfladebehandles. Stenene skal have en vis sugeevne og en ru overflade. Når der vælges mursten, der senere skal tyndpudses, skal teglværket informeres om, hvad stenene skal bruges til. Det er for at sikre, at det er sten af den rigtige type, der bliver leveret. Er der tvivl om hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Forvanding

Underlaget skal altid forvandes, men der er ikke bestemte regler for hvor kraftigt og hvor længe. Det er betinget af luftens temperatur, fugtighed, vindforhold, mørteltypen og underlagets evne til at suge. Formålet med at vande er at nedsætte, men ikke ophæve sugeevnen. Hvis underlaget suger for kraftigt, vil det suge vandet ud af mørtlen så hurtigt, at der opnås en dårlig vedhæftning. Et for fugtigt underlag kan også give en dårlig vedhæftning, fordi sugeevnen er for lille. Efter vandingen kan der pudses, når der er fordampet/absorberet så meget vand, at det yderste lag er svagt sugende.

Påføring af mørtel

Puds bør ikke påføres umiddelbart efter opførelsen, fordi murværket først skal være udtørret. Afbindingen af kalken i mørtlen sker først, når fugtighedsprocenten i murværket er under 7 af oprindelig mørtelfugt. Ved fornuftig afdækning under opførelsen reduceres den tid, det tager murværket at tørre. Inden mørtlen påføres, fjernes ujævnheder i stenene. Generelt er vedhæftningen bedst, når mørtlen kastes på, men ved tynde overfladebehandlinger trækkes mørtlen på med et stålbræt. Derefter fjernes det yderste lag med en diagonal bevægelse med stålbrættet eller en murske.

Vandskuring

Mørtellaget påføres så tyndt som muligt med et stålbræt. Herefter afstødes den overskydende mørtel med stålbrættet eller med en murske. Væggen skures med en våd mursten, deraf navnet vandskuring. Stenen skal med jævne mellemrum dyppes i vand. Herved bearbejdes overfladen, og eventuelle fremspring stødes af med skurestenen. Den færdige overflade fremstår efter behandlingen jævn og kun med tidligere ujævnheder udfyldt med mørtel. Flest mulige murstensflader fremstår uden mørtellag og kun med en antydning af bindemiddel. Eventuelle løstsiddende sandkorn kan fjernes med en græskost, når laget er tørt.

Filtsning

Mørtellaget påføres så tyndt som muligt med et stålbræt. Herefter afstødes den overskydende mørtel med stålbrættet eller med en murske. Overfladen behandles med »filtsbræt« med roterende bevægelser. Et filtsbræt er beklædt med filt, deraf navnet filtsning. Hvis der anvendes »filtsbræt«, der ikke er belagt med filt, men med skumgummi, skal den udførende være opmærksom på, at bindemidlet let udvandes og efterlades i afgrænsede områder. Den færdige overflade fremstår efter behandlingen jævn og kun med tidligere ujævnheder udfyldt med mørtel. Flest mulige murstensflader fremstår uden mørteldækning og kun med en antydning af bindemiddel. Eventuelle løstsiddende sandkorn kan fjernes med en græskost, når laget er tørt.

Sækkeskuring

Mørtellaget påføres så tyndt som muligt med et stålbræt. Herefter afstødes den overflødige mørtel med stålbrættet eller med en murske. Overfladen bearbejdes med sækkelærred, deraf navnet sækkeskuring. Den færdige overflade fremstår efter behandlingen jævn og kun med tidligere ujævnheder udfyldt med mørtel. Den overvejende del af murstensfladerne fremstår uden mørteldækning og kun med en antydning af bindemiddel. Eventuelle løstsiddende sandkorn kan fjernes med en græskost, når laget er tørt. 

Berapning

Mørtellaget påføres så tyndt som muligt med et stålbræt eller et trækbræt. Overfladen bearbejdes med en fugtet græskost i diagonale bevægelser. Overfladen fremstår efter behandlingen udjævnet og dækket med et tyndt lag mørtel med spor af kosten. Eventuelle løstsiddende sandkorn kan fjernes med en græskost, når laget er tørt.

Svumning

Svumning er velegnet til at udjævne og lukke beton- og metaloverflader. Den udføres med cementmørtel, og påføres med en kost til fuld dækning. Efter afbinding, men inden hærdning, børstes løstsiddende materiale af den svummede overflade. Grovpudsning udføres i flere arbejdsgange, således at den underliggende mur dækkes af et mørtellag, der mindst er så tykt, at muren fremstår fuldstændig plan. Der stilles ikke særlige krav til de stens udseende i murværk, der skal grovpudses - men en jævn overflade med ensartet, ikke for svag sugeevne er at foretrække. Stenene skal være frostfaste. Der stilles større krav til frostfastheden i grovpudset murværk end i blank mur. Når pudsning udføres i flere lag, skal indholdet af bindemiddel falde gradvist i lagene indefra og udefter.

Udvendig behandling

Inden behandlingen starter, skal der vandes som beskrevet under afsnittet om tyndpuds. På udvendigt murværk udkastes først et lag mørtel med en tyndere konsistens og større bindemiddelindhold end selve grovpudsmørtlen. Laget stødes derefter af. Derefter påføres grovpudsmørtlen. Den kan enten kastes på med en murske eller en pudseske, trækkes på med et trækbræt, eller sprøjtes på med mørtelpumpe. Så afrettes mørtlen med kardeche og rives sammen med trækbræt, lunkepudser og rivebræt, til den ønskede overflade er opnået. Når der påføres flere lag mørtel efter hinanden, skal kornstørrelsen være faldende i lagene udefter.

Indvendig behandling

Indvendigt påføres grovpudslaget direkte på underlaget med et trækbræt. Den efterfølgende bearbejdning er den samme som er beskrevet i foregående afsnit om udvendig behandling. I visse tilfælde kan det være nødvendigt først at påføre et lag udkast.

Finpudsning

Finpudsning udføres normalt kun indendørs. Finpudselaget må først påføres, når grovpudsen har tørret mellem 1 og 3 døgn. Hvis fladen er meget tør, skal der vandes inden finpudsningen. Laget trækkes på med stålbræt og udjævnes med roterende bevægelser med filtsebrættet og vand. Hvis der ønskes en glat overflade, må sandets korn ikke være større end 0,3 mm.

Pudsning af store flader

På større vægflader kan det være nødvendigt at opsætte ledere, det vil sige lodrette mørtelbælter i det ønskede lags tykkelse, med ca. 1,5 meters afstand. Når lederne er opsat og er tørre, pudses mellemrummene med samme mørtel som lederne.