Rødvig Slutpuds

Rødvig Slutpuds
{{currentProduct.Color.ColorName}}
  Vælg kornstr.
ANTAL
PRIS STK.

SAMLET PRIS
FIND FORHANDLER
LAGER
På lager
Levering
1-3 dages fragt (+ 2 dages produktion)
HENT SELV
Hent selv dine varer hos os Se adresse og åbningstider >>
FIND FORHANDLER

Produktbeskrivelse

Rødvig Slutpuds er en finkornet kalkmørtel sammensat af Rødvig Kulekalk, Rødvig Jurakalk og Kronhøj Mørtelsand (0-0,3 mm). 

Anvendelsesområde

Rødvig Slutpuds er en mørtel til den afsluttende pudsning af udvendige bygningsdetaljer, som fx gesimser, der skal have en stærk overflade og stå skarpt aftegnet. 

Emballage 

Vi leverer Rødvig Slutpuds som en 2-komponent mørtel. I en 20 liter plastikspand er der afvejet 7,6 kg Rødvig Kulekalkmørtel 1:1 (0-0,3 mm). I en medfølgende plastikpose er der afvejet 7,2 kg Rødvig Juramørtel 1½:3 (0-0,3 mm).  

Yderligere oplysninger 

KALK A/S har igennem mange år været markedsførende med produkter der anvendes til renovering af bl.a bevaringsværdige og fredede bygninger. Produkterne kan med fordel også anvendes til nybyggeri på grund af de gode materialefysiske egenskaber: 

  • Stor smidighed ved brug 
  • Stor elasticitet og vedhæftning
  • Stor trækstyrke 
  • God porøsitet, som giver gode isolerings- og fugtforhold.

Vi har stor erfaring i at vejlede i anvendelsen af vores produkter. Vi påtager os ikke noget rådgiveransvar – men kan henvise til en række dygtige teknikere, som findes landet over. 




Blanding 

Vi leverer Rødvig Slutpuds som en 2-komponent mørtel. Der er afvejet 7,6 kg Rødvig Kulekalkmørtel 1:1 (0-0,3 mm) i en 20 liters plastikspand med tætsluttende låg. I en medfølgende plastikpose er afvejet 7,2 kg Rødvig Juramørtel 1½:3 (0-0,3 mm), som blandes i Rødvig kulekalkmørtlen i plastikspanden. Herefter tilsættes vand alt efter hvilken konsistens der ønskes i forhold til opgaven. Efter grundig omrøring opnås en Rødvig Slutpuds i blandingsforholdet 1:1½:4 (0-0,3 mm).

Udførelse 

Slutpudsen påføres bygningsdetaljerne i et papirtyndt lag, efter de først er trukket så præcist op som muligt med den grove Rødvig Juramørtel KKh 20/80/475.

Påføres slutpudsen i et papirtyndt lag, vil ovennævnte blanding kunne række til ca. 15-20 m gesims. 

Anvendelsesbegrænsninger 

Den oprørte Slutpuds skal anvendes inden for ca. 2 timer. 

Hvis der er mange revner i pudslaget, bør der ikke påføres slutpuds eller maling på dette, da der i så fald er stor risiko for, at der vil fremkomme revner i dette lag ud fra revnerne i underlaget. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at udskifte pudslaget. 

Opbevaring 

Slutpuds opbevares tørt og frostfrit. 


Du kan finde produktblad, sikkerhedsdatablad og ydeevnedeklaration til Rødvig Slutpuds ved at klikke på nedenstående billede