Pudsning - sådan gør du

Der er flere fordele ved at pudse de udvendige vægge op. Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med kalk eller filt og maling. Huset lysnes og facaden bliver mere ensartet og får et roligt udtryk, og så kan det være nemmere at reparere en pudset overflade end en blank mur, da skader på en blank mur ofte kræver udskiftning af mursten eller omfugning. 

Klargøring af facaden  

Du får det bedste resultat, hvis du sørger for at klargøre væggen ordentligt, inden du går i gang med at pudse den op.  

1. Vægge som skal pudses med kalkmørtel skal være sugende, dvs. have en åben overflade, for at mørtlen kan hæfte til dem. Er facaden blevet malet med en diffusionstæt maling, er du derfor nødt til først at rense den af.

2. Ret op på eventuelle skader på sten eller fuger i væggen. 

3. Rens væggen for fedt og snavns med sæbevand og/eller grundrens, der er fremstillet til formålet. 

4. Fyld fuger ud som ikke ligger plant med murstenene. 

Forvanding af facaden 

Når du skal i gang med pudsearbejdet, skal du sørge for at forvande facaden, så den har en ensartet sugevne. Det gælder for hvert lag puds du påfører.

Selve pudsningen 

Ved pudsning af facader er det vigtigste at få en elastisk overflade, der ikke slår revner ved ydre påvirkninger, men samtidig skal mørtlen være stærk nok til at kunne sidde godt fast på facaden. Denne kombination af egenskaber kan du opnå ved at pudse facaden op i flere lag, hvor du anvender den stærkeste mørtel og lægger det tykkeste lag på inderst, og anvender den svageste mørtel og lægger det tyndeste lag på yderst. Hvis der allerede er lagt et lag puds på væggen, må de lag du lægger udenpå derfor aldrig være stærkere eller tykkere end det nedenunder. Så falder det af.

På en rå mur som skal nypudses, starter du således med at kaste facaden ud med en ren Juramørtel (Kh 100/400), dvs. du påfører et tykt lag mørtelpuds og efterlader den med en ru overflade. Derefter kan du anvende en lidt svagere blandingsmørtel, fx KKh 20/80/475, til at lave en grovpudsning af facaden med et stålbrædt. Til slut kan du anvende en endnu svagere mørtel, som fx KKh 35/65/500, til at lave den endelige finish med et tyndt lag mørtel, som du kan pudse med et glitterbrædt eller med en viskosesvamp, alt efter hvor grov en tekstur du ønsker, at facaden skal have. 

Kornstørrelse på sandet er bestemmende for hvor tykt et lag mørtel du kan påføre. Som grundregel er lagtykkelsen 3 x kornstørrelsen. Så i takt med at du lægger tyndere og tyndere lag puds på med gradvis svagere mørtel, skal kornstørrelsen i mørtlen være mindre og mindre.

Ønsker du blot at filtse en murvæg med et tyndt lag mørtel, så stenene fortsat er synlig bagved, kan du anvende en KKh 35/65/500 med en lille kornstørrelse (0-1 mm).

På udsatte steder, som fx ved pudsning af sokler og ved fugning og pudsning af skorstene, skal du kun anvende en meget stærk mørtel, som vores rene Juramørtel Kh 100/400. Du skal dog stadig påføre den i flere lag af gradvis mindre tykkelse og altså med mindre kornstørrelse.

Gesimser og lignede udsmykninger på en bygning som skal have en stærk overfalde og stå skarpt optrukne, kræver en særlig type pudsemørtel, som er stærk og kan påføres i et tyndt lag. Til det formål har vi en slutpuds, som er sammensat af Rødvig Kulekalk, Skandinavisk Jurakalk og Kronhøj Mørtelsand (0-0,3 mm). Slutpudsen påfører du bygningsdetaljerne i et papirtyndt lag, efter du først har trukket dem så præcist op som muligt med den grove KKh 20/80/475 Juramørtel.

Hvis du skal restaurere en ældre bygning, hvor der er anvendt rene kulekalksmørtler, eller hvis du ønsker at tilføre et nyt hus den fleksibilitet og åndbarhed som kulekalksmørtlen giver, kan du også vælge at anvende denne til pudsning. Pga. dens svagere styrke er det vigtigt at bygge pudsen op i mange tynde lag. Den kan både leveres som en tørmørtel (Kh 100/400) eller som en vådmørtel – enten  Rødvig Kulekalk iblandet mørtelsand eller som Rødvig Læskemørtel.