Byg bæredygtigt med KALK

Med en Cradle to Cradle-certificering af vores kalkprodukter er vi på vej mod et 100 procent genanvendeligt og åndbart murværk, hvor nutidens materialer bliver til fremtidens miljøvenlige og sunde byggeri.

Byggeriet står for 40 procent af energiforbruget i Europa og genererer 30 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark. Desuden bruger vi cirka 90 procent af vores vågne timer indenfor omgivet af stoffer, der kan påvirke vores sundhed. I KALK A/S har vi de sidste to år arbejdet benhårdt for at fremtidens byggeri bliver sundt for både mennesker og miljø.

Derfor har vi testet alle vores kalkprodukter for skadelige indholdsstoffer, vi har udviklet en cementfri funktionsmørtel, så vi i fremtiden kan bygge åndbare huse i naturlige og genanvendelige materialer, og vi har indgået samarbejde med blandt andre Gamle Mursten om genanvendelse af vores mørtler.

For den indsats har vi nu fået tildelt det anerkendte miljø-certifikat Cradle to Cradle på sølv-niveau.

Cradle to Cradle handler om at skabe nye bæredygtige og profitable løsninger, der bringer os tættere på en fremtid uden spild. Konkret er vores produkter vurderet i forhold til fem parametre:

  • Materialesundhed: Man kigger på indholdet i hele forsyningskæden. Målet er et produkt, der udelukkende består af stoffer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø. 
  • Materialegenanvendelse: Produktet skal designes eller udvikles, så det indgår i et biologisk eller teknisk kredsløb, der ikke producerer affald.
  • Vedvarende energi: Virksomheden skal forklare, hvordan den vil opnå en CO2-neutral produktion, hvor den kun bruger vedvarende energi.
  • Forvaltning af vandressourcer: Spildevandet fra produktionen skal være så rent, at det i princippet kan drikkes.
  • Social ansvarlighed: Virksomheden skal benytte anerkendte standarder for social ansvarlighed.

Da KALK’s produkter som udgangspunkt er baseret på det naturlige produkt kalk, indgår nogle af komponenterne allerede i et biologisk kredsløb, hvor de kan nedbrydes og føres tilbage til naturen. Vores vision er, at vores produkter også kan indgå i en teknologisk cyklus, hvor de kan renoveres, genanvendes og forbedres, så de kan indgå i nye produkter. 

På den måde er der ikke behov for at udvinde så meget af kalken i undergrunden, og samtidig vil vi spare energi til produktion og transport af nye produkter.

Vi har en vision om, at vi i 2030 har lukket hele vores ressourcekredsløb, så alle produkter, der indgår i et muret byggeri, kan genanvendes. På den måde bliver kalk en del af en uendelig cyklus, hvor råstofferne bevarer kvaliteten og skaber værdi langt ud over det enkelte produkts levetid.

Roadmap 1230x1403 72dpi